Jordskokke/ Hokkaido suppe

Skærmbillede 2014-01-22 kl. 09.00.41

Her er endnu en ny ret jeg har lavet i 2014, som en del at min januar udfordring. Det blev en lækker vinter suppe, som jeg selv fandt på, jeg skulle nemlig have brugt et hokkaido græskar jeg havde liggende. Jeg har pyntet suppen med græskarolie, som er min favoritolie lige i øjeblikket.

Til 2 personer:

5 jordskokker
¼ Hokkaido
4 små gulerødder
1 løg
1 fed hvidløg
1 tsk. Herbamare bouillon
450 ml vand
2 cm ingefær
2 tsk. gurkemeje
salt

Pynt: Græskarkerne og græskarkerneolie

Skræl alle grøntsager. Pil løg og hvidlæg og hak, svits det i gryden. Kom gurkemejen i og svits med. Nu kommes det udskårende grøntsager i og svitses i 2 min. Kom vand og boullion i og lad koge til grøntsagerne er møre. Purer suppen, kom mere vand i for at justere tykkelsen. Rist græskarkerner på panden.

Skærmbillede 2014-01-22 kl. 09.08.30

Spis dig til smuk hud

Skærmbillede 2013-11-11 kl. 14.54.27

Her er en lille update på mine hud problemer som har generet mig de sidste par måneder. Jeg var ved lægen for 2 måneder siden, hvor hun slog fast jeg havde cystisk akne med eksem oven i, hvilket er en af de sværeste former for akne. Fedt – 24 år og akne, det troede jeg hørte til teenange årene. For at gøre historien kort, så skrev lægen en recept på nogle meget skrappe piller, som skulle slå det ned. Nogle piller som fx gør, at man ikke må blive gravid, da pillerne kan skade et foster. Og hvis det kan skade et foster, hvad gør de så ikke ellers ved kroppen? Derudover er jeg  ikke vild med tanken om at spise medicin for at dæmpe nogle symptomer som min krop viser. Efter at have overvejet om jeg ville byde min krop de skrappe sager for at dæmpe min hud, kom jeg frem til at droppe pillerne og følge min intuition. Jeg var på “smuk hud” workshop hos Thorbjorg, som indebar detox i en uge. Efter den uge var min hud allerede bedre og eksem var væk. For at få undersøgt om der var noget jeg ikke kunne tåle, gik jeg til en kinesiolog, som konstaterede at min krop ikke var glad for bananer, hasselnødder og gluten. Herefter blev disse fødevarer udelukket af min kost og min hud blev gradvist bedre og bedre. Jeg supplerede desuden med vitaminerne og mineralerne: A, B, C, D, Zink og Omega3.

Til de gode nyheder, så har jeg nu her efter 2 måneder uden gluten, bananer og hasselnødder fået min normale hud tilbage, dog tilført mange små grimme ar, som en reminder til mig selv om at spise ordentligt. Jeg syntes det er ret vildt, at jeg ved at have undladt visse fødevarer og optimeret min hud gennem de rette vitaminer og grøntsager har kunne spise mig fra akne! Jeg er lykkelig for at jeg selv gjorde noget ved min hud og har spist mig fra problemet. Jeg ville ønske at man i det danske sundhedssystem ikke kun brugte medicin som den eneste løsning på symptomer. Hvorfor finder man ikke årsagen til symptomerne?

Mine erfaringer i forhold til kost er følgende:

Do:
– Drik et stort glas vand med en skive citron i, som det første om morgenen
– Spis mindst 600g grøntsager
– Frugt
– Spis magert kød (aller bedst undgå kød)
– Fisk
– Vitaminer og mineraler
– Mælkesyrebakterier (tabletter eller pulver) holder din tarmflora i form
– Drik grøn te
– Hav en god balance mellem Omega 6 og 3, tag tilskud af Omega 3
– Lav en dagbog med hvad du spiser og hvordan din hud reagerer (til sidst kan du se et mønster mellem det du spiser og de udbrud du har)

Don´t:

– Kaffe
– Sukker
– For mange nødder
– Peanutbutter (stor synder)
– Gluten
– Mælkeprodukter

Hvis du har problemer med din hud, så håber jeg at du kan bruge mine råd til noget:)

melonSkærmbillede 2013-11-29 kl. 13.16.38

Inspiration til morgenmad

Ofte spiser jeg det samme til morgenmad i en lang periode indtil jeg bliver træt af det, så finder jeg på noget nyt:) Her er lige et tilbageblik på hvad jeg blandt andet har spist til morgenmad det sidste halve år

Morgenmad

Havregrød med pære og hindbær.

glutenfri grød Gluten fri grød fra Aurion med æble på.

Boller Glutenfri hørfrøboller med øko smør.

Skærmbillede 2013-11-24 kl. 20.27.00

Laks med æble og bær.

Pink

Havregrød med æble og kirsebær drys.

Skærmbillede 2013-10-03 kl. 09.00.50

Omelet med forårsløg og agukestave.

Morgenmad

Skyr med chiafrø og hindbær.

morgenmad

Rugbrød med spejlæg og vandmelon… gud hvor jeg glæder mig til der komme vandmelon igen!Protein

Blåbærsmoothie med avokado, kanel, lakridsrodpulver, kokosolie, hampfrøprotein og mandelmælk.

Hvad er din yndlingsmorgenmad?

Rejser i 2014

I marts skal jeg til Dubai igen, åh hvor jeg glæder mig til sol og varm. Dubai er bare min yndling afslapnings destination. Det er den perfekte kombination af varme, sandstrand, pool, shopping, restauranter og hoteller. Der er de vildeste shoppingmalls som man kan slentre rundt i om aftenen og de lukker først ved midnat, så man kan sagtens komme efter man har fået aftensmad. Derudover er der de flotteste hoteller at besøge, man kan drikke eftermiddags te i Bur al Arab (verdens eneste 7* hotel), eller ligge ved poolen på The One and Only Royal Mirage. Der er også lidt for dem som gerne vil være kulturelle, man kan se den gamle bydel af Dubai eller tage en tur til Oman og sejle på en gammel Arabisk båd, eller besøge Abu Dhabi og de deres smukke moske. Det betyder meget for mig at rejse, det er bare velvære for ens krop, at komme ud og se noget andet og få slappet af, som man kun kan på ferier:)

Til sommer, skal jeg 14 dage til Usa på roadtrip på vestkysten, det glæder jeg mig så meget til. Vi skal til Las Vegas, LA, San Francisco, Grand Canyon og alt muligt ind i mellem.  Jeg har kun været i New York og det er jo en fantastisk by, så mon ikke vestkysten er lige så lækker? Er der nogen som har gode råd til hvad man bare må se på sådan en tur?

delfin is burj kalifame dessert

Older posts