3 dage uden sukker!

 photo b1a1f147-83b6-47a9-a53b-e7a6b771f297_zps47fe13b4.png

Efter sidste uges ferie og fødselsdag med lidt ekstra hygge med chokolade og is har jeg brug for et break. Jeg kan mærke at trangen efter nogen sødt, er slem især efter aftensmaden. Så nu skal der nye boller på suppen og det starter med 3 dage uden sukker eller noget som minder om sukker. Jeg har fået inspirationen fra magasinet Bodyfit, jeg læste i Dubai.

Detoxen går ud på at undgå sukker, sødemidler, frugt, hvede, mælkeprodukter eller på anden måde søde ting. I magasinet foreslår de, at man spiser følgende:

Morgenmad: æg + grønt
Snack: nødder
Aftensmad: kylling, kalkun, fisk eller tofu (170g). Salat (avokado, asparges, broccoli, blomkål, selleri, agurk, kål, svampe, peber, spinat eller squash)
Snack: rødpeber med hummus
Aftensmad: Kylling, fisk, falafel eller tofu (220 g) med en stor portion dampede grøntsager af ovenstående.

Jeg vil helt sikkert følge denne plan de næste 3 dage for at komme på ret køl igen. Jeg vil prøve at få taget nogle billeder på insta af mine #3dageudensukker, så følge med på @eilimeblog 🙂

 

 

Guide til Dubai

 photo 608a33cf-289b-4a4f-b95b-dc14b803c708_zps989e54ab.png

Her er en lille guide til Dubai. Jeg synes jo, at Dubai er fantastisk, så jeg vil gerne dele min begejstring med jer. Jeg håber, I bliver fristet til at besøge den ekstravagante ørkenstat. Jeg har været der 5 gange og drømmer allerede om at vende tilbage.

Hotel: Der er et kæmpe udvalg af hoteller i Dubai, næsten alle sammen nye og lækre. Når man skal vælge hotel i Dubai skal man bestemme sig for, om man vil have et by-hotel eller strand/pool hotel. By-hotel vil sige at de ligger et stykke fra vandet og man derfor skal indregne en taxa tur til stranden, hvis det er det man vil. Et pool/strand hotel Dubai er godt, hvis man har bestemt sig for at man vil slappe af og bade. Dubai er over 30 km lang, så man skal også bestemme sig for hvilken ende man vil bo i. Jeg kan anbefale at man bor i området omkring Business Bay (Dubai mall) eller i Marina enden (tæt på palmen). Det ligger tættest på det jeg gerne vil, når jeg er i Dubai

Transport: Der er stort set ikke fortove i Dubai, så man skal med taxi eller metro. Det er ekstremt billigt at tage taxi, en tur på 25 km er ca. 75 kr. Metroen er en oplevelse i sig selv. Der er skinnende rent og der er vogne som kun er for kvinder. Metronetværket er ikke så udbygget i Dubai, så det er begrænset hvor man kan komme hen. Jeg ville anbefale at man tager taxa, det er billigt og man kommer direkte til det ønskede sted.

Strand: Af strande kan jeg anbefale Jumeirah Beach Park, hvor man betaler 5 DH (ca. 8 kr) for at komme ind, her kan man også leje parasoller og solsenge. Derudover kan man tage på beach club hvor der både er pool og stand. Fx kan man besøge Nasimi beach club på Atlantis hotellet, som ligger ude på Jumeirah Palm, hvor man kan ligge lige ud til vandet. Det koster omkring 400 kr som man så bestiller mad for (minimum spend). Jeg har været på var på Sheraton Jumeirah, et lækkert sted med poolbar, palmer, gode solsenge, hvid sandstrand og lyseblåt vand. Denne gang var vi på One&Only the Palm, et virkeligt lækkert sted med pool og egen strand, her er prisen omkring 500 kr pr. person. Her får man serveret lækkerier hele dagen og vand + wifi. Vær opmærksom på at det næsten altid er dyrere fredag og lørdag.

 photo b9d2f5f5-e320-47de-a67e-96fb07239a23_zpsd646243f.png

Restauranter: Mit yndlings sted er en buffet på Arboretum på et hotel som hedder Al Qasr. Prisen er 225 dhr pr. person  – ca 360kr. Det er ikke som en kedelig buffet herhjemme, nej det er med frisk sushi, små lækre forretter, en pasta station, salat station, brød station, frugt og ost station og ikke mindst deres dessertbuffet, som er en lille kagebutik med alt hvad man kan drømme om og selvfølgelig chokoladespringvand. I Souk Madinat ligger The meat&co, en super god steak restaurant, som også kan anbefales. På Atlantis ligger Nobu som har det lækreste Japanske gourmet mad, til hvis man skal fejret noget specielt:)

 photo 1e16b2f0-2f13-46dc-93e7-89252dd4079b_zps1a7e52f6.png

Oplevelser: Der er virkelig mange ting at opleve når man er i Dubai. Det er faktisk svært at nå det hele. Det jeg kan anbefale er at man booker bord på skybaren i Burj Al Arab (verdens eneste 7* hotel) enten til eftermiddags te eller drinks. Man kan også komme højt op i vejret med en tur op i Bur Khalifa hele 800 m op i luften, med en fantastisk udsigt (gør det om dagen, hvor man kan se noget). Gå en tur i Souk Madinat og spis på en af restauranterne langs kanalen. Ved Dubai Mall kan man opleve et dansende springvand som er helt fantastisk. Duabi Marina er et havneområde hvor man går rundt mellem tårnhøje bygninger . Tæt på Dubai Marina ligger JBR the walk, som er en promenade tæt på stranden, hvor man kan shoppe og fra en af de mange cafeer kan man kigge på de fine biler som triller langsomt forbi. Hvis man er træt af by, kan man tage ud i ørkenen i firehjulstrækker og køre i sandbjergene eller ræse på en ATV’er. Udover at opleve Dubai, kan man også tage dagsture til nabo emiraterne Oman og Abu Dhabi. I Oman man man komme på bådture, hvor man snorkler og ser delfiner. I Abu Dhabi ligger den flotteste moske, som er en af verdens størreste.

 photo 2e545705-b278-4a6d-bc50-fc8c63214b86_zps1a866e82.png

Hvis I har nogen spørgsmål omkring Dubai er I velkomne til at spørge:)

 

Weekend

 photo ae21e7de-0a6d-4b7c-91d4-752b49ccb7bb_zps15c183bb.png

Det er allerede weekend, vejret er fantastisk og i morgen er det min fødselsdag – det kan ikke være bedre. Ugen er bare gået stærkt, jeg har skulle nå en helt masse og været tilbage i fitness efter ferien, ja så går dagene bare lynstærkt. Weekenden står på fødselsdag, biotur, arbejde og træning. Man burde også komme ud og nyde vejret med en lille gå tur:) Hvad skal I lave i weekenden?

God weekend!

Er du også træt af flade bryster til træning?

 photo 8036ac49-26aa-4d21-b02c-2f73ec3d2f01_zpsbbc67f01.png

1. Victoria’s Secret ca. 300 kr. 2. Victoria’s Secret ca. 300 kr.
3. Nike 550 kr. 4. Nike 350 kr.

Det er jo urimeligt så falde ens bryster bliver i en alm. træningsbh, derfor elsker jeg at det er blevet muligt at undgå det. Når man ikke har så meget at gøre godt med, er det dejligt der er mulighed for lidt mere fyld. Jeg tror vi alle engang har prøvet det med at putten en alm. bh inden under, det fungerer bare ikke:) Jeg har fundet de her lækre sportsbh’er med push, nogen mere end andre, men det kommer jo an på hvad man er til. Den sorte Nike nederst til venstre er min yndlings!

Har I prøvet sportsbher med push og hvad syntes I om dem?

Lækre peanut/karamel chokolader

 photo a7342cbd-da5e-4385-a020-4017e87cb1aa_zps6ff1b3d3.png

Kender I det, at man har lyst til noget lækkert? I går havde jeg lyst til smagen af Sneakers. Heldigvis havde jeg peanutbutter, Urtekram karamelcreme, peanuts og mørk chokolade. Det blev til de her lækre Sneakers agtige chokolader. Til fire små brugte jeg:

– 40 g 85% chokolade
– 2 spsk peanutbutter
– 1 spsk peanuts
– 1 tsk ahornhonning
– 4 tsk karamelcreme

Smelt chokoladen over vandbad. Bland peanutbutter, peanuts og ahornhonning sammen. Start med at hælde lidt chokoladen i bunden af formen og put derefter en klar peanutcreme i og 1 tsk karamelcreme i. Slut af med chokoladen. Stil i køleskabet til chokoladen er stivnet. Nu er de klar til at blive nydt;)

 photo 937a93d7-7677-42f4-826d-b72e701a1b61_zpse80ce3ce.png

Older posts