2015/2016

Antiinflammatorisk mad

 photo 440d8e9c-b735-4157-a463-80ffdf681c9c_zpsslecjm6t.png

 photo df0884f0-7550-4f66-9839-25316f60de04_zpsktuxph2k.png

Efter en periode hvor min hud har drillet mig, har jeg valgt at gå all in på min kost. Jeg er godt træt af at min hud aldrig er pæn og glat. Den ene bums afløser den anden og de efterlader grimme ar. Jeg føler at jeg har prøvet alt, bortset fra at tage imod lægens skrappe pillekur, da jeg aldrig vil tage den slags. Kosten er ret afgørende for ens hud og derfor er det også den jeg vil gå efter i sømmene. Der er selvfølgelig også en række andre faktorer som spille ind på hudens udseende, som fx. stress, forurening og andre tilstande i kroppen.

Hvad vil inflammation i kroppen sige?  Inflammation er betændelses tilstand i kroppen.
Man kan spise sig til en mindre inflammatorisk krop, fordi sunde madvarer spiller en vigtig rolle i regulering af kroppens inflammation. Inflammation i kroppen er ikke udelukkende skidt, fordi inflammation er et led i immunforsvarets evne til at bekæmpe angreb på kroppen. Problemet opstår når inflammationen løber løbsk og sætter sig kronisk i kroppen. Inflammation i kroppen kan skabe bl.a. diabetes, hjerte-kar-sygdomme, mave-tarm-problemer, gigtlidelser og andre helbredstrusler.

Primært skal man spise følgende: Bær, kål, ingefær, fed fisk, oliven, avokado og hvidløg som er de mest kraftfulde antiinflammatoriske råvarer.
Ugentligt skal man spise, mager fisk, æg, frugt, grønt, surmælk, gode planteolier, quinoa og nødder.

Man skal undgå: sukker, alkohol, rødt kød, dårlig fedt, forarbejdet mad osv.

Jeg glæder mig til at komme i gang og se hvad denne kost kan gøre for min hud og jeg vil selvfølgelig holde jer opdateret, for jeg er sikker på at jeg ikke kan være den eneste med dette problem!

   

1 kommentar

  • Agnes

    Du er ikke den eneste. Min hud har været umulig siden jeg droppede p-pillerne sidste år. Jeg forsøger det samme med kosten.

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

2015/2016