Nyt eventyr – Green Mind Studio

skaermbillede-2017-04-06-kl-15-04-07

Hej, det er lang tid siden! Jeg har det sidste år, kastet mig ud i nye eventyr. Jeg har taget en yoga uddannelse hos Djuna Mascall og taget Sundhedsrevolusionær uddannelsen hos Umahro. Derudover har jeg rejst et halvt år med min lille familie, hvilket har betydet vi har solgt vores lejlighed og opsagt jobs, for at forfølge vores drømme. Nu er vi lige landet i Danmark igen fyldt med inspiration, mod på livet og fantastisk mange gode oplevelser, som vi vil huske resten af vores liv. Mit nyeste eventyr er min virksomhed, Green Mind Studio, hvor jeg rådgiver i holistisk sundhed. Jeg er virkelig passioneret omkring sund og nærende mad, som smager fantastisk og som giver kroppen de bedste forudsætninger for at fungere optimalt. Gennem de sidste mange år har jeg fået en masse erfaring og viden omkring mad som medicin, yoga, meditation og selvudvikling, hvilket jeg bringer til mine kunder. For mig er sundhed ikke en fast tilstand, men en berigende livslang rejse. På greenmindstudio.dk deler jeg også ud af mine opskrifter, gode råd til søvn, noget om hormoner og meget andet, så kig forbi.

Læs mere på greenmindstudio.dk og du er velkommen til at skrive til mig!

 

green-mind-studio-black

Energibar med chiafrø

Besøg min nye side Green Mind Studio, hvor jeg nu rådgiver i holistisk sundhed og deler en masse opskrifter – greenmindstudio.dk

Det at putte noget sundt og lækkert mad i munden er virkelig vigtig for mig. Mad er også en mental ting for mig, jeg elsker at stå i køkkenet og lave mad fra bunden. Faktisk elsker jeg også at handle ind, og det at stå og vælge friske økologiske grøntsager og frugt, og være kreativ med hvad det skal serveres til. Jeg drømmer lidt om en gang at prøve selv at dyrke grøntsager, at kunne gå ud i en have og finde det man skal bruge til aftensmad – det ville da være lækkert. Men jeg tvivler lidt på at det nogensinde lykkes, da jeg langt fra har grønne fingre. Tilbage til køkkenet, så har jeg være igang med et lidt sundere alternativ til noget sødt, når man som mig holder sig fra gluten, sukker og mælkeprodukter, så skal der lidt til at opveje alt det man må undvære. De her lækre dadel/abrikos/chia bars er gode til et lille mellemmåltid ud på eftermiddagen eller som aftensnack. Chiafrø er rige på Omega 3, som er super sundt og bl.a modvirker inflammation. Opskriften er fra Finax og lyder således:

– 20 stk dadler
– 5 stk abrikoser
– 1/2dl vand
– 50 g kokos og lidt til drys
– 50 g havregryn (glutenfri)
– 50 g mandler
– 45 g økologisk chiafrø

Blend dadler, abrikoser og vand. Bland resten af ingredienserne sammen. Mas det ud på bagepair til 1 cm tykkelse, stil på køl. Skæres i stykker efter 1 time.

 photo f5eee3c1-be0b-4c7d-a053-b0ab40d3a980_zpshyxvw0pz.png

 photo 9f0bfae6-2e65-4555-aca6-0939795f23da_zpslllshnjn.png

Et lille tip er at Finax er begyndt at sælge økologiske chia frø i små poser, så det ikke er den helt store investering man skal ud i. Desuden er det smart kun at købe chiafrø i små portioner, så de ikke når at harskne. Chiaføene er også velegnede til chokomüsli som du finder opskriften på lige her.

Snart færdig!

 photo Skaeligrmbillede 2016-02-03 kl. 20.59.08_zpsjzvxxdun.png

Jubii nu er vi snart færdig med “projekt fornyelse”. Hvilket forhåbentlig betyder, at jeg kommer mere på bloggen. Vores stue og ja faktisk resten af vores lejlighed har lignet noget som er løgn hele januar, fordi jeg lige syntes at vi skulle pille tapetet  ned i stuen for at male en fancy minty farve. Jeg lover at der lige kommer nogle billeder, for jeg syntes det er blevet ret lækkert. Som jeg skrev sidst har min hud drillet en hel del, hvilket fik mig til at gå i sukker og gluten strejke (antiinflammatorisk kost). Hvis I tror at jeg normalt lever 100% sundt, så er det altså ikke sandheden, der ryger altså engang i mellem en træstamme fra Lagkagehuset, chokolade og det der er værre og jeg holder mig heller ikke tilbage når vi er ude. Nu har jeg så hold igen og det har givet pote, min hud opfører jeg godt igen. Jeg holder pausen lidt endnu. Udover at udelukke disse syndere, så har jeg drukket ekstra meget smoothie/juice med avokado, , spist grøntsager i lange baner og indtaget mælkesyrebakterier, zink og omega 6. Dette emne kommer der også en opdatering om snart!

Så I forresten at Bloggers Delight holdt 5 års fødselsdag i lørdags? Jeg var selvfølgelig med og hyggede mig med en masse andre bloggere. Jeg var hoppet i mine læderbukser (som jeg igen passer helt perfekt efter graviditeten) og sneaks, da jeg ikke er god til de høje hæle. Jeg smuttede hjem til mine to yndlings drenge efter middagen, så ingen bytur til mig:)

 photo Skaeligrmbillede 2016-02-03 kl. 21.05.20_zpsi8ntmzsh.png

Antiinflammatorisk mad

 photo 440d8e9c-b735-4157-a463-80ffdf681c9c_zpsslecjm6t.png

 photo df0884f0-7550-4f66-9839-25316f60de04_zpsktuxph2k.png

Efter en periode hvor min hud har drillet mig, har jeg valgt at gå all in på min kost. Jeg er godt træt af at min hud aldrig er pæn og glat. Den ene bums afløser den anden og de efterlader grimme ar. Jeg føler at jeg har prøvet alt, bortset fra at tage imod lægens skrappe pillekur, da jeg aldrig vil tage den slags. Kosten er ret afgørende for ens hud og derfor er det også den jeg vil gå efter i sømmene. Der er selvfølgelig også en række andre faktorer som spille ind på hudens udseende, som fx. stress, forurening og andre tilstande i kroppen.

Hvad vil inflammation i kroppen sige?  Inflammation er betændelses tilstand i kroppen.
Man kan spise sig til en mindre inflammatorisk krop, fordi sunde madvarer spiller en vigtig rolle i regulering af kroppens inflammation. Inflammation i kroppen er ikke udelukkende skidt, fordi inflammation er et led i immunforsvarets evne til at bekæmpe angreb på kroppen. Problemet opstår når inflammationen løber løbsk og sætter sig kronisk i kroppen. Inflammation i kroppen kan skabe bl.a. diabetes, hjerte-kar-sygdomme, mave-tarm-problemer, gigtlidelser og andre helbredstrusler.

Primært skal man spise følgende: Bær, kål, ingefær, fed fisk, oliven, avokado og hvidløg som er de mest kraftfulde antiinflammatoriske råvarer.
Ugentligt skal man spise, mager fisk, æg, frugt, grønt, surmælk, gode planteolier, quinoa og nødder.

Man skal undgå: sukker, alkohol, rødt kød, dårlig fedt, forarbejdet mad osv.

Jeg glæder mig til at komme i gang og se hvad denne kost kan gøre for min hud og jeg vil selvfølgelig holde jer opdateret, for jeg er sikker på at jeg ikke kan være den eneste med dette problem!