Min krop efter graviditeten

 photo c1de94a2-f81a-470f-bb94-530ddcfac607_zpss8erzfgy.png

Jeg har været meget spændt på hvordan min krop ville forandre sig under og efter graviditeten, man hører jo mange skræmmehistorier om at kroppen aldrig bliver “god” igen. Det er jo en kæmpe forandring at kroppen er udsat for, hud skal give sig og kroppen skal bære rundt på mange ekstra kilo. Jeg var heldig at slippe for strækmærker, men tilgængæld har jeg fået en meget brun hormonstreg midt på maven, jeg er ikke klar over om den går væk eller jeg bare skal vænne mig til at den er der. Allerede et par dage efter fødslen havde min krop normaliseret sig og mange af de overflødige fedtdepoter var forsvundet, jeg gætter på at det var amningen, som havde gjort underværker. Jeg har lige skulle vænne mig til at bruge mine mavemuskler igen, da man jo ikke bruger dem særlig meget de sidste måneder af graviditeten, jeg fornemmer også at de er gået fra hinanden, så det skal trænes op stille og roligt. Amningen har taget meget af min numse, så den skal også trænes frem igen. Jeg ser frem til at hoppe i bikinien igen til juni! Her er billeder fra graviditeten og efter:)

Velkommen til verden!

 photo 03116bc7-6596-4638-b1f5-6c3f0e64f9ba_zpsvhheg0zo.png

Så kom han endelig med en vægt på 3685g og 53 cm lang. Mandag d. 23. februar kl. 22.49 fødte jeg vores lille dreng, det er en ubeskrivelig følelse at blive forældre, det er simpelthen fantastisk. Jeg har ikke ord for de følelser, jeg har for den lille mand. Nu vil vi bare nyde ham og så kommer der en fødselsberetning når tiden er der:)

Tålmodigheden sat på prøve

 photo 6f25e969-a669-43c8-a3d5-e39f5a2dfc53_zps4c8c3d67.png

Det kan jo ske hvert sekund nu, de mindste bevægelser fra maven minder mig om at det kunne være nu. Det er virkelig mærkeligt, at vide at jeg snart kan holde min lille dreng i armene for første gang. Tiden går uendelig langsomt når man bare venter, jeg har en masse at nå, men alligevel føler jeg, at jeg venter. Tanken om at vandet går, når jeg står i supermarkedet eller når jeg ligger i min søde søvn er også lidt mærkelig at have hængende over hovedet. Jeg har selv fundet lidt tips på nettet omkring det at sætte fut i tingene, herunder hindbærbladte, som indeholder jern og c-vitamin og menes at styrke muskulaturen i livmoderen og bækkenet. Ananas skulle vist også virke godt. Desuden massere jeg punktet B67, som sidder 4 fingre over knoglen på anklen og det får man plukveer af. Der er mange tips at finde rundt omkring på nettet, men om det virker det må vi se, jeg tror faktisk bare det sker når det skal.

Nogen af jer som har nogle tips til en utålmodig gravid?

Den sidste tid som gravid

 photo e448c10a-08af-4323-9af9-6ed32d544d01_zps8e18d6e7.png

Nu nærmer min termin sig for alvor! 11 dage til den magiske dag, men i virkeligheden kan de jo ske når som helst, det er lidt vildt at tænke på. I tirsdags fik vi ham vægtscannet og den sagde 3100 gram, så det er kun 3% under gennemsnit. Så nu er jeg ikke længere bekymret over hans størrelse. Min vejtræknings-træning er den træning, jeg har mest fokus på nu. Desuden er søvn også prioriteret højt, når man skal være klar til et marathon når som helst. Fødslen er ikke noget jeg frygter, jeg er sikker på at jeg har gjort alt hvad jeg kan for at forberede mig og jeg stoler på at min krop ved hvad den skal. Jeg glæder mig ubeskriveligt meget til at se ham, røre ham, nusse ham og mærke den ubetingede kærlighed som alle snakker om. Nu må han gerne snart vise sig:)

 photo 0c6c869f-ff79-40eb-9f49-d51657cbbd46_zps01f98d7f.pngMin langærmede Nike træningstrøje er fundet her.

 

En tur på fødegangen

 photo ab95428f-a44c-46c5-99fd-0ac93ab83744_zps2c38d0e8.png

Dagen i går blev lidt anderledes end forventet. Jeg havde planer for dagen, men måtte ændre dem, da jeg blev enig med Sebastian og min mor, om at jeg var lidt bekymret over om min mave vokser nok. Så jeg ringede til jordemodercenteret for at dele min bekymring, de skyndt sig at give mig en tid et par timer senere. Jeg kom ind og blev målt hos endnu en ny jordemoder, selvom de have lovet sidst, at det ville være den samme, da de jo måler forskelligt. Hun målte symfysemålet til 35 cm, hvilket er meget normalt, men vægtskøn til kun 2600-2700 og sidst var det 2400-2500. Så hun sendte mig over til fødemodtagelsen for at blive tjekket yderligere. Her mødte vi flere kvinder som havde veer og var igang med deres fødsel. Så kom det meget tæt på! Jeg fik kørt en hjertestrimmel, som er de her bånd der bliver strammet om maven og måler babys hjerte. Her målte de på ny mit symfysemål og her var det 33 cm, så de måler meget forskelligt! Lægen sagde at, ham i maven er en lille overskudsbaby, for han var meget aktiv og det kun er et godt tegn! Så jeg blev sendt hjem, mindre bekymret og med en tid til en scanning i næste uge, for lige at tjekke det helt. Så heldigvis var besøget på fødegangen ikke for at føde endnu – vi venter lige 3 uger;)

Older posts