Lad træningen begynde

 photo 5a03308e-19bf-4be1-a68a-c046a114f42b_zpsi1wilwba.png

Nu er de 15 dage siden vores lille dreng kom til verden, så nu er jeg så småt begyndt at gå lange ture med barnevognen. Jeg er ret imponeret over min krop, efter at jeg har set hvad den kan, jeg klarede fødslen uden smertelindring, hvilket jeg er ret stolt over. Det tog selvfølgelig et par dage før ømheden havde fortaget sig og energien vendte tilbage. Men at kroppen på 9 måneder kan lavet et barn og føde, er noget af det vildeste. Jeg regnede også med at min krop ville være længe om at komme tilbage, men efter få dages amning, har jeg smidt meget af det overflødige, som havde bygget sig på lår og numse hen over graviditeten, så det må siges at være effektivt. Nu kan jeg se vigtigheden af at spise rigeligt når man ammer, ellers suger han alt fra mig. Jeg slap heldigvis også uden strækmærker, jeg er sikker på at det har noget at gøre med, at jeg var flittig med Weledas Stretchmark oil:) Nu er jeg bare klar på at kunne træne igen, jeg venter dog med den hårde træning lidt endnu. Nu står den på lange gåture med barnevognen, bækkenbundstræning og lidt yoga.

 

 

En ny sund uge

 photo b1cbb4e7-2fbb-4970-a482-8760b7feddd9_zpsdafb8cd4.png

 photo fc18d300-1fe7-4126-bd66-3726a08e14c5_zps1c5043f8.png

 photo 601c9875-6fb1-4f3a-900d-d14cb44dbcf1_zps32e77e48.png

Mandag er jo en god dag at starte “forfra”, min weekend har været fyldt med hygge og hvad dertil hører er jo en masse lækre spiselige ting, så derfor har jeg bestemt at denne uge for alvor skal være med fuld fokus på sundhed. December er jo lige om hjørnet og det betyder jo flere fristelser til alle de ting man skal til. På det seneste har jeg heller ikke spist nok grønt og jeg kan mærke det på min krop, den hungre efter det. Denne uge står på:

– Masser af grøntsager
– Vand og grøn te
– Nødder
– Fisk
– Friskpresset juice med ingefær
– Meditation
– Gåture i naturen
– Træning og yoga

Vi startede allerede den sunde uge i går, med at gå en tur i Dyrehaven, der er ikke noget hyggeligere og jeg kan ikke vente til jeg skal der ud og gå med barnevogn:)

Frokost når det er bedst

 photo 6621216a-787c-4407-be0a-f9508cd8f30c_zps8e7dc082.png

I går lavede jeg den her lækre frokost, som består af salat og falafel. Salaten er lavet af spinat, rød peber, avokado og cashewnødder. Falafel fra Nutana er den bedste og den ryger tit ned i min kurv. Mango/karry dressingen er fra Urtekram og smager virkelig godt, den burde man nok også kunne lave selv:) Lige nu er der glutenfri knækbrød i ovnen og senere skal jeg svede til Hot Yoga.

God aften!

Weekend træning

 photo 5f4b45ec-58c9-4830-9e75-18c587e776e6_zps9837be01.png

Weekend er lig med god tid til træning. Jeg tager mig altid bedre tid træning i weekenden, hvor man ikke skal stresse over at nå alt muligt andet. Lørdag fik jeg pulsen op til Hot Yoga og slappet helt af igen, efter halvanden time i 39 graders varme. Man har det bare skønt i hele kroppen efter sådan en omgang. I dag har den stået på en lang løbetur på 15 km i lækkert solskinsvejr. Jeg er ganske tilfreds med mit tempo på 5.06 min/km i gennemsnit. Hvad har I trænet i weekenden?

Skærmbillede 2013-11-04 kl. 07.59.09

Treat – Hot Yoga

En gang i mellem skal man forkælde sig selv, ved fx at komme ned i gear og være til stede i nuet og det gør jeg bedst med hot yoga. Så forleden var jeg til hot yoga efter en alt for lang pause. Det er det der med tiden, der er for lidt af den. Jeg burde afsætte mere tid til hot yoga, for det er virkelig skønt – der er lidt wellness over det. Jeg elsker varme og kan ikke få det varmt nok især når det er koldt som nu, så er der ikke noget bedre end af blive varmet igennem. Man føler virkelig velvære når man har været igennem 90 minutters  yogastillinger i 37 graders varme. Man sveder helt vildt, og ja, der kan komme sveddråber ud af dine skinneben, derfor er det også vigtigt at drikke en masse vand inden. Man får renset ud, strukket ud, pulsen op og helt ned igen.

Jeg besøgte Nalini Hot Yoga som ligger på Christians Havn og Frederiksberg, det er et virkelig godt sted med en skøn og postiv stemning. Hvis du også vil prøve man kan købe en prøvetime for 100 kr for to personer med i prisen er også lån af håndklæder og måtter. (Det er ikke sponsoret, jeg er bare begejstret!)

Måtte Vand

Older posts